Handelsbetingelser

Almindelige salgs- og leveringsbetingelser gældende for erhvervskøb

§ 1 Anvendelse og omfang 
Nærværende almindelige salgs- og leveringsbetingelser (handelsbetingelser) gælder for alle aftaler om SC-TRADINGs, CVR-nummer 21661996, salg og levering af varer samt tilknyttede tjenesteydelser online på SC-TRADING.DK samt offline til erhvervskunder og det offentlige.
Handelsbetingelserne kan kun ændres ved skriftlig aftale mellem SC-TRADING og køber, medmindre andet følger nedenfor.

§ 2 Aftalegrundlag og aftaleindgåelse 
Nærværende handelsbetingelser udgør tillige med SC-TRADINGs, online ordrebekræftelser, accept af tilbud det samlede aftalegrundlag om salg og levering af varer samt tilknyttede tjenesteydelser til kunden. Kundens indkøbsbetingelser givet ved ordrer eller på anden måde meddelt SC-TRADING udgør ikke en del af aftalegrundlaget.
Køber accepter ved ethvert køb disse handelsbetingelser. Køber opfordres til at læse handelsbetingelserne grundigt igennem og gøre sig bekendt med de forpligtelser og rettigheder, som handelsbetingelserne giver. Køber får ikke en kopi af handelsbetingelserne sammen med en bekræftelse af bestillingen pr. e-mail eller ved fremsendelse af faktura på e-mail.

§ 3 Ejendomsret 
Køber besidder fra leveringstidspunktet ejendomsretten til varerne, herunder alle tilbehørsdele m.v., der måtte tilføjes eller erstatte dele af varerne under købsaftalens løbetid, hvor købesummen betales kontant. Køber er i disse tilfælde berettiget til at råde retsligt over varerne samt tilbehør m.v. fra leveringstidspunktet.
Såfremt varerne er solgt på kredit, forbeholder SC-TRADING sig ejendomsretten til varerne indtil tidspunktet for endelige og fuldstændig fyldestgørelse af købesummen efter kreditaftalen.
Ved indgåelse af leasingaftale vedrørende en af SC-TRADING’ varer samt tilbehør m.v. forbeholder SC-TRADING sig ejendomsretten til varen under hele leasingperioden, medmindre andet er aftale mellem parterne i leasingaftalen.

§ 4 Returret
SC-TRADING tilbyder ikke returret på varer, medmindre en aftale herom foreligger inden indgåelse af købskontrakten mellem SC-TRADING og køber.

§ 5 Pris og betalingsbetingelser
Prisen for varer samt tilknyttede tjenesteydelser følger af SC-TRADING’ gældende onlinepriser på det tidspunkt, hvor SC-TRADING bekræfter kundens ordre, medmindre parterne har aftalt andet. Alle priser er inklusiv moms og afgifter. Eventuelle afgifter herunder omvendt betalingspligt vil fremgå af faktura.
Vores generelle betalingsbetingelser er kontant betaling, direkte bankoverførsel, online betaling med kreditkort, mobilepay eller på forhånd godkendt kreditgivning.

§ 6 Forsinket betaling
Hvis køber undlader at betale rettidigt for varer samt tilknyttede tjenesteydelser af årsager, som SC-TRADING er uden ansvar for, er SC-TRADING berettiget til forrentning af det forfaldne beløb, jf. rentelovens § 5, fra forfaldsdagen og til betaling sker. Renten er fastsat til 1 % pr. måned af den til enhver tid gældende restgæld.
Køber er ikke berettiget til at modregne eventuelle modkrav på SC-TRADING, som ikke er skriftligt anerkendt af SC-TRADING og har ikke ret til at tilbageholde nogen del af købesummen på grund af modfordringer af nogen art.
Hvis køber undlader at betale en forfalden faktura senest 14 dage efter at have modtaget skriftligt påkrav om betaling fra SC-TRADING, har SC-TRADING ud over ret til rente efter ovenstående ret til at: (A) ophæve salget af de varer, som forsinkelsen vedrører, (B) ophæve salget af varer som endnu ikke er leveret til kunden, eller kræve forudbetaling herfor, og/eller (C) gøre andre misligholdelsesbeføjelser gældende.

§ 7 Garanti  
Ved erhvervskøb af nyt ydes 1 års garanti. Ved salg til private slutbrugere følges købelovens bestemmelser med 24 måneders reklamationsret, hvoraf de første 2 mdr. er at regne som en egentlig garanti og de resterende 22 mdr. skal slutbrugere selv dokumentere fejl og mangler har været til stede i forbindelse med leveringen. I de tilfælde hvor producenten selv håndterer garantien / reklamationsretten som det klart og tydeligt fremgår på vores hjemmeside, overtager producenten eller dennes servicepartner reklamations- og garantiforpligtigelsen. Ved erhvervskøb hvor producenten selv håndterer reklamationsforpligtigelserne som det klart og tydeligt fremgår af vores RMA-system modtager vi ikke reklamationen – skulle dette være tilfældet fakturere vi et gebyr på kr. 200,- plus moms for videre sendelse af reklamationssagen eller returnering såfremt producenten eller dennes servicepartner ikke modtager reklamationssager fra andre end slutbrugeren. Vi forholder os producentens til enhver tid gældende retningslinjer, procedurer og RMA-betingelser.

§ 8 Levering 
SC-TRADING leverer IKKE solgte varer til den af køber oplyste adresse, medmindre det aftales mellem SC-TRADING og køber – Varer skal afhentes.
Køber er ved modtagelse forpligtet til at undersøge alle varer samt tilbehørsdele for fejl eller mangler. Hvis køber opdager en fejl eller mangel, som køber ønsker at påberåbe sig, skal den straks meddeles (skriftligt) til SC-TRADING indenfor 48 timer efter fejl eller mangel er konstateret. Hvis en fejl eller mangel, som køber opdager – eller burde have opdaget ved undersøgelsen – ikke straks meddeles til SC-TRADING, kan den ikke senere gøres glædende.

§ 9 Købers ansvar
Udover købers betalingsforpligtelser har køber følgende ansvar:
Køber har, jf. § 8, pligt til at undersøge alle varer samt tilbehørsdele for fejl eller mangler, når varerne er modtaget.
Det bemærkes, at hvor SC-TRADING modtager varer, hvor producenten selv håndtere reklamationsretten faktureres et gebyr på kr. 200,- excl. moms for videre forsendelse til producent eller dennes servicepartner. Hvis det ikke tillades SC-TRADING at videresende varer til producenten eller dennes servicepartner returneres varerne til afsenderen.
En bestilling på bestillingsvarer – dvs. varer, der ikke er på lager på bestillingstidspunktet eller er på vej ind – kan ikke afbestilles.

§ 10 Sælgers ansvar
I tilfælde af mangler ved varer samt tilbehørsdele m.v., finder købelovens mangels regler anvendelse.
SC-TRADING’s ansvar for skade på køber, dennes nærmeste, købers gods, tredjemand eller tredjemands gods m.v. begrænses til forhold, der skyldes grov uagtsomhed fra SC-TRADING’ side samt ansvar fastsat i almindelige, ufravigelige erstatningsregler. Køber skal holde SC-TRADING skadesløs for produktansvar herudover.
I tilfælde af at skade påføres tredjemand, skal køber straks underrette SC-TRADING og medvirke til sagens opklaring. Repræsentanter fra SC-TRADING har ret til at besigtige skaden.
Uanset eventuelle modstående vilkår i aftalegrundlaget kan SC-TRADING på ingen måde holdes ansvarlig for eventuelle følgeskader, der er en følge af at varer, tilbehørsdele m.v. ikke fungerer som forudsat – på grund af mangelfulde installationer eller tilslutninger. På samme måde er SC-TRADING ikke ansvarlig for købers indirekte tab, herunder tab af produktion, salg, fortjeneste, tid eller goodwill.

§ 11 Persondatapolitik, cookies og viderebringelse af personoplysninger. 
SC-TRADING behandler persondata i henhold til den gældende persondataforordning, der trådte i kraft d. 25. maj 2018.

SC-TRADING opbevarer transaktionsoplysninger i 5 år, til udløb af et helt år, da det er et lovkrav i bogføringsloven. SC-TRADING er dataansvarlig.

Du kan til hver en tid se, hvilke data SC-Trading har registreret om dig.
Alle henvendelser om persondata går til salg@sc-rading.dk, både ift. forespørgsel om data og sletning af data.

Som registreret kunde hos SC-Tradinghar du altid mulighed for indsigt, og du kan gøre indsigelse mod en registrering i henhold til reglerne i persondataforordningen.

Find hele vores persondatapolitik her

§ 12 Markedsføring
Det er ikke tilladt at kopier eller videre distribuere vare- data- og prisinformationer til tredjepart. Dette betragtes som en væsentlig misligholdelse af kunde- og leverandør forhold og kan i værste tilfælde medføre et erstatningsansvar.

§ 13 Fortrolighed  
Køber må ikke viderebringe, bruge eller sætte andre i stand til at bruge SC-Tradings erhvervshemmeligheder eller andre oplysninger uanset art, som ikke er offentligt tilgængelige.
Køber må ikke på utilbørlig måde skaffe sig eller forsøge at skaffe sig kendskab til eller rådighed over SC-Tradings fortrolige oplysninger som beskrevet ovenfor. Køber er forpligtet til at omgås og opbevare oplysningerne forsvarligt for at undgå, at de utilsigtet kommer til andres kundskab.
Købers forpligtelser efter denne bestemmelse gælder under parternes samhandel og under tidsbegrænsning efter samhandlens ophør uanset årsagen til ophøret heraf.

§ 14 Gældende ret 
Parternes samhandel er i alle henseender underlagt dansk ret.
Enhver tvist som måtte opstå i forbindelse med parternes samhandel, skal afgøres ved en dansk domstol.

Dette er version 1 af handelsbetingelserne fra den 6. april 2022